Sikkerhedsregler KÅR 2019
 

Regler om sikkerhed til hest og ved omgang med hest er et krav fra Dansk rideforbund for at klubben kan være optaget i forbundet.

Kongeå Rideklubs bestyrelse har vedtaget følgende sikkerhedsregler:

Regler for ridning i ridehal og på baner

  • Alle ryttere skal bære sikkerhedsgodkendt hjelm
  • Alle ryttere skal bære fodtøj beregnet til ridning, dvs. med glat/let rillet sål, en lille hæl og uden snører der kan hænge fast i bøjlen
  • Alle ryttere under 18 år skal benytte sikkerhedsvest ved springning. Voksne anbefales at gøre det samme
  • Al op- og afsidning på banen SKAL foregå i midten af en af cirkelvolterne og med hensyntagen til de ridende
  • Der rides venstre mod venstre
  • Af og påklædning foregår i hjørnet ved porten. Der må ikke pareres på hovslaget.
  • Der må ikke overhales, vend væk
  • Ridning i skridt foregår 2 m. inden for hovslaget én og én, under hensyntagen til øvrige ridende.
  • Holdet har altid hovslaget medmindre at underviseren giver volten fri. Ved behov kan holdunderviseren bestemme at øvrige ryttere skal følge samme volte som holdet, dette skal efterkommes! Ved behov kan underviser dele hallen op!
  • Der må ikke longeres samtidig med holdundervisning! På andre tidspunkter spørger man de øvrige ryttere, om det er ok at longere
  • Overdreven afstraffelse af hest med brug af pisk eller sporer kan medføre bortvisning.
  • Ingen rykker/flår/saver hesten i munden med biddet
  • Al aktivitet og ophold i hallen skal foregå stille og roligt
  • Rygning til hest er forbudt
  • Ældste rytter kan, når der er mange ryttere, tage kommandoen og styre volten (uden for holdundervisning)
  • Ryttere skal have taget ryttermærke 2 for at deltage i ”fri ridning” uden undervisning, eller have færdigheder svarende hertil (bestyrelsen afgør dette)
  • På banerne må der ikke opholde sig andre end ryttere til hest og undervisere samt evt. trækkere
  • Bestyrelsen opfordrer til at der ikke springes uden opsyn

 
Regler for omgang med heste i stalden

  • Heste på opbindings/striglepladser må ikke stå uden opsyn
  • Staldgangen må ikke bruges til opbevaring af redskaber, striglekasser mv.
  • For at opholdes sig alene i stalden skal man ha taget ryttermærke 1 eller have viden svarende hertil. (bestyrelsen afgør dette)
  • Sandaler og andet åbent fodtøj må ikke benyttes i stalden
  • Al aktivitet og ophold i stalden skal foregå stille og roligt

 
Regler for at føre heste til og fra fold

  • En person kan kun føre en hest af gangen til og fra folden
  • Heste der føres på fold skal som minimum føres i grime og træktov
  • Fører flere personer heste ud på samme tid, må der først slippes fri, når alle er klar
  • Vend hesten med hovedet mod dig selv, inden du slipper løs
  • For at lukke ud eller hente heste på folden skal personen have taget ryttermærke 3 eller have færdigheder svarende hertil (bestyrelsen afgør dette)
  • Lad aldrig din hest ”snuse” til andre heste når du trækker med den 

Ridning i terræn og langs vej

  • Alle rider med sikkerhedsgodkendt ridehjelm
  • Alle rider med fodtøj beregnet til ridning, dvs. som har glat/let rillet sål, en lille hæl, og som ikke har snører der kan hænge fast i bøjlen
  • Efter mørkets frembrud skal både hest og rytter bære reflekser, og rytteren skal bære lys
  • Færdselsloven skal overholdes og alle er forpligtet til at vise hensyn til andre trafikanter
  • Følg Dansk Rideforbunds anbefalinger om ridning i terræn
 
Halvparter på klubbens heste
  • Alle klubbens halvpartsryttere skal som minimum have taget ryttermærke 1 og 2, for at kunne have part på en af klubbens heste.